De to kinesiske klubber, Dalian Yifang og Shanghai SIPG, viste begge interesse for FC Barcelonas kantspiller, Malcom, i vinterens transfervindue. Derudover viste de to Premier League-klubber, Liverpool og Tottenham, også interesse for den 21-årige brasilianer.
Det er ikke nogen hemmelighed, at Liverpools Jürgen Klopp er en beundrer af den tidligere Bordeaux-stjerne. Den tyske træner skulle efter sigende også have ørerne ude, eftersom de kinesiske klubber har trukket deres interesse for Malcom tilbage på grund af en høj skat forbundet med et eventuelt køb.
Det franske medie, Le10 Sport, skriver, at Dalian Yifang i stedet har valgt at satse på den noget billigere løsning, ved at hente Marek Hamsik i Napoli.
LÆS OGSÅ: Hollandsk fodboldlegende: De Ligt burde skifte til Liverpool
Malcom har ikke haft nemt ved at spille sig på en plads i startopstillingen på Camp Nou. Det er således kun blevet til syv kampe i La Liga i denne sæson.
Malcom skiftede til FC Barcelona fra Bordeaux i sommer for 41 millioner euro.
Spurs var efter sigende tæt på en handel i sidste måned, men det blev aldrig til noget. FC Barcelona forlanger angiveligt i omegnen af 50 millioner pund for brasilianeren.