Barcelonas rekordindkøb, Philippe Coutinho, har meddelt ledelsen sin afgang efter blot 18 måneder hos de catalanske giganter.
Brasilianeren har været lidt af et flop siden skiftet fra Liverpool i januar 2018. Han har fået hug fra mange Barca-fans på grund af de dårlige præstationer.
Cadena SER skriver, at den 26-årige brasilianer har fortalt ledelsen, at han ikke ønsker at fortsætte sit ophold på Camp Nou.
I hans første sæson hele sæson i Blaugrana-farver er det blot blevet til fem mål for Coutinho og to assists. Han har spillet 34 kampe i La Liga i den netop overståede sæson.
Cadena SER skriver endvidere, at Barcelona er villige til at give rabat på Coutinho. Således er prisen nu nede på 90 millioner euro.
Paris Saint-Germain er den eneste klub, som offentligt har udtrykt interesse for den brasilianske offensivspiller.