Selvom Chelsea blev mestre på overbevisende måde sidste sæson stopper det dem ikke fra også at handle på dette transfermarked. For det gør konkurrenterne jo…

af kristian paris

Chelsea har via deres officielle hjemmeside bekræftet, at det er nået til enighed med kongeklubben Ral Madrid vedrørende en handel, der sender angriber Alvaro Morata til Stamford Bridge forud for næste sæson.

Den 24-årige spiller skal nu blot   have forhandlet de personlige vilkår færdige med London klubben og bestå lægetjekket, og så kan han 100 % kalde sig Chelsea-spiller.

The Blues missede deres førsteprioritet på angriber posten, Romelu Lukaku – deres tidligere spiller, da han i stedet blev snuppet af konkurrenterne fra Manchester United for næsen af dem.

Nu har forhandlingerne med den spanske klub nået sin ende og der ser ud til at blive en succes.

 (Photo by Aitor Alcalde/Getty Images)

Handlen forventes at være på omkring 650 millioner danske kroner. Morata kan vise sit værd i Premier League efter han havde sin bedste sæson i karrieren for den spanske hovedstadsklub. Han lavede 15 mål i blot 26 kampe, og derudover vandt han La Liga og Champions League.

Nu ser den 24-årige angriber ud til endelig at være færdig med Real Madrid tiden, der har varet i syv år. Han vil blive genforenet med sin tidligere manager, Antonio Conte, der hentede ham til Juventus i 2015.

Den spanske landsholdsspiller gjorde det så godt, at han blev tilbagekøbt af Real Madrid året efter og han har nu spillet en sæson med klubben. En sæson, hvor det ikke er blevet til hel så meget spilletid som man kunne have håbet på Moratas vegne.

Derfor er det måske også blot naturligt, at spanieren vender sit blik den anden vej og finder en ny klub.

Den spanske angriber er lige nu i USA sammen med resten af Zidanes trup, men forventes dog hurtigtst muligt at forlade landet.