Barcelonas offensive midtbanespiller Denis Suarez taler ud om, hvorfor han bliver i Barcelona for at kæmpe om en plads på holdet. Det sker efter den brasilianske stjerne Neymar netop nu er flyttet til PSG, og åbner måske muligheden for en plads til Suarez, eftersom hans primære afløser, Ousmane Dembele, er blevet skadet i baglåret. 

AF KRISTIAN PARIS

Ja, som du måske troede var det ikke Luis Suarez, der er tale om i artiklens overskrift, men nærmere det unge talent Denis Suarez, der er bestemt på, at han ikke skal nogen steder hen lige pt. Han vil blive i Spanien indtil videre.

Den 23-årige spiller har i et interview forklaret, hvorfor han har valgt at tage kampen op om en plads for de spanske giganter, der har fået en fremragende start på den nye sæson efter fiaskoen før sommerferien.

 

 (Photo by Denis Doyle – UEFA/UEFA via Getty Images)

– Jeg har aldrig tænkt på at skifte klub. Men det er faktisk rigtig, at jeg er blevet tilbudt to andre klubber – dem har jeg heller ikke overvejet. Jeg ved, at jeg har trænerstabens tillid lige nu, kommer godt ud af det med de andre spillere, og jeg håber jeg får muligheder for at vise mig frem i denne her sæson. Mit mål er at være afgørende her, og jeg stopper ikke med at kæmpe før jeg er det, udtaler den ambitiøse midtbanespiller til avisen.

Den tidligere Man City ungdomsspiller har haft en meget anderledes fodboldkarriere. Efter han aldrig nåede at spille en kamp for City kom Suarez til Barcelonas B-hold, før han var udlejet en sæson hos Sevilla. Så blev han solgt til Villarreal sæsonen efter, og nu igen i Barcelona.

Suarez har spillet fem ud af de skes La Liga kampe for catalonierne, med håber om stadig at være på holdet, når Dembele vender tilbage fra sin skade.