Af David Paris 

Prøv at bede Liverpool-træner Jurgen Klopp om at kommentere på den fantastiske brasilianske fodboldspiller han har på sit hold. Til det vil den tyske træner formentlig svare, at han har mere end én. Det var nemlig offensiv midtbanespiller Philippe Coutinho og angriber Roberto Firmino, der strålede i Merseyside-klubbens 5-0-sejr over Swansea på Boxing Day, tirsdag d. 26-12, også kaldes anden juledag.

 

Liverpool mødte hjemme på Anfield Road det nedrykningstruede Swansea-mandskab. Såfremt Liverpool kunne få de tre point i hus kunne de følge med i toppen af Premier League, mens den walisiske klub måtte siges at være tilfreds med et point. Sådan skulle det dog ikke helt gå. Liverpool, som også kaldes The Reds, udraderede nemlig svanerne fra Swansea med cifrene
5-0.

I den kamp var det specielt Liverpools offensive brasilianske kræfter, der stjal opmærksomheden. Her tænkes der naturligvis på Roberto Firmino og Philippe Coutinho. Sidstnævnte åbnede scoringsfesten efter kun 6 minutter, men den fortsatte først syv minutter inde i anden halvleg, hvor først Roberto Fimino nettede, så Alexander-Arnold og siden Roberto Firmino igen og til sidst nyindkøbet fra Arsenal Alex Oxlade-Chamberlain.

Coutinho og landsholdskammeraten Firmino er blandt de største stjerner på Liverpool-holdet, der i øjeblikket forsøger at holde fast i halen på den andre tophold i Premier League. (Photo by Alex Livesey/Getty Images)

Både Coutinho og Firmino har været rygtet væk fra England og flere medier, blandt andet The Telegraph og Goal.com har skrevet, at flere af Europas største klubber, blandt andet Barcelona, Bayern München, Chelsea og Paris Saint-Germain er ude efter at få fat i offensivspillers underskrifter.

Swansea derimod ser skidt og det ligner meget vel, at klubben kan blive blandt de tre nedrykkede, når sæsonen er færdig til sommer. I skrivende stund ligger de sidst i Premier League med 13 point i 20 kampe. Der er fem point op til en tilværelse på den anden side af stregen, men et jule- og nytårsprogram mod modstandere som Watford, Tottenham og Newcastle United, kan det blive svært at hive nogle point hjem.

Bemærkelsesværdigt er det, at Liverpools topscorer, Mohamed Salah med 15 mål ikke kom på tavlen.