Tag-arkiv: griezmann

Griezmann: Jeg ved ikke, hvad der skete

Antoine Griezmann kalder kampen mod Juventus for en dårlig aften for Atlético Madrid. Derudover indrømmer den franske offensivspiller også, at Juventus var en del bedre end spanierne i Champions League.

AF: EMIL PLOVGAARD

Antoine Griezmann
Atlético Madrids Antoine Griezmann ses her under en kamp i La Liga. Foto: Acero/AlterPhotos/ACABAPRESS.COM

Los Rojiblancos blev smidt ud af turneringen på trods af en 2-0-føring fra den første kamp i sidste måned. Et hattrick fra Cristiano Ronaldo satte en stopper for Diego Simeones tropper.

”Vi formåede ikke at spille kampen, som vi ønskede det. Det var en dårlig aften, og vi gjorde det meget nemt for Juventus,” fortælleer Griezmann til Sky Sports i Italien.

”Vi er alle skuffede. Vi spillede ikke op til vores bedste. Jeg er den første til at indrømme, at jeg ikke gjorde nok. Vores tempo var forkert og Juventus var overlegne på alle parametre.”

”Når man tænker på, at vi vandt den første kamp med 2-0, er der ikke meget at sige. Jeg ved ikke, hvad der skete. Det minder mig lidt om kampen mod Bayern München, men dengang var vi i stand til at lave nogle justeringer.”

”I aften (i går, red.), var Juventus en del bedre (end Atlético) på alle parametre,” afslutter franskmanden.

Hvad gik galt for Atlético og Griezmann i Torino?

Utroligt nok har Atlético Madrid kun lukket 17 mål ind i 27 kampe i La Liga. Tirsdag aften kunne man dog ikke holde Cristiano Ronaldo tilbage. Portugiseren scorede tre gange og sendte på egen hånd Juventus videre i den fornemme turnering.

Dermed har Atlético Madrid kun La Liga tilbage at fokusere på, hvor Atlético pt. Indtager en andenplads. I tabellen er der hele syv point op til FC Barcelona på førstepladsen, så der skal en god portion held til, hvis Griezmann og resten af det madrilenske mandskab skal vinde titlen i år.

Næste opgave for Los Rojiblancos er i Bilbao på lørdag, hvor Athletic Club venter.

LÆS OGSÅ: 7 spillere skifter til Real Madrid til sommer