Det er muligvis Virgil van Dijk og Raheem Sterling der er favoritter til at vinde prisen som årets spiller i Premier League, men ifølge statistikken, er det en helt anden spiller, der er den bedste spiller i verdens bedste liga.
I fredags blev seks spillere nomineret til prisen som årets spiller i Premier League i denne sæson.
Her er Raheem Sterling og Virgil van Dijk – fra henholdsvis Manchester City og Liverpool – favoritter til at løbe med den individuelle titel.
Men det er dog en helt anden, som bør kåres til årets spiller. I hvert fald, hvis man måler på statistikken.
LÆS OGSÅ: Medie: Tysk gigant vil nu også have Christian Eriksen til sommer
Ifølge WhoScored.com, så er ingen af de to førnævnte spillere den bedste spiller i denne sæson.
Hjemmesiden, der primært beskæftiger sig med statistikker, giver bedømmelser til hver enkelt spiller efter hver eneste kamp.
Og her er det Eden Hazard, som topper listen.
Chelsea-belgieren har med sine 16 mål og 12 oplæg i Premier League i denne sæson været helt suveræn.
Og det betyder, at han er langt foran spillere som Sergio Agüero, Mohamed Salah, Sadio Mané, Harry Kane og Sterling, når det kommer til at have indflydelse på målene.
Belgieren har blot et år tilbage af sin kontrakt på Stamford Bridge. Tallene viser, hvorfor det er så vigtigt for The Blues at holde på ham.
Det ser dog imidlertid ud til at være en umulig opgave. Real Madrid viser nemlig interesse for Chelseas nummer 10.