Ifølge den engelske avis Daily Telegraph er den spanske angriber, Alvaro Morata, placeret meget højt på Arsenals ønskeliste.

Foto: Getty Images

Foto: Getty Images

Den franske Arsenal-træner Arsene Wenger ønsker at skabe en ny rygrad på sit mandskab, når denne sæson er ovre, og den spanske verdensklasseangriber er en vigtig del af den opbygning.

Wenger forsøgte ifølge den engelske avis, at hente angriberen til klubben allerede for to år siden, og avisen mener at vide, at Arsenal efter sigende skulle have fået fortalt at angriberen er tilgængelig på markedet denne sommer.

Fortrolige kilder i Spanien hævder således overfor Telegraph, at Real Madrid ønsker at benytte sig af den tilbagekøbsoption, som man i sin tid fik med, da man solgte Morata til Juventus.

Madrilenernes plan er dog ikke at holde på Morata – de vil købe ham for at sælge ham videre mod fortjeneste.

Spanieren har scoret 25 mål i 87 kampe over to sæsoner hos italienske Juventus og Wenger mener ifølge Telegraph, at han passer perfekt ind på den engelske hovedstadsklubs hold.

Arsene Wenger har tidligere haft en tendens til at kigge mod tidligere Real Madrid-spillere, når han skulle købe nye spillere, herunder kan blandt andet nævnes spillere som Karim Benzema og Mesut Özil.

Læs også: Rygte: Tysk forsvarsspiller til Manchester United