En af Atletico Madrids tidligere spillere, der havde en meget lovende karriere valgte for kort tid siden at skifte La Liga ud med den bedste kinesiske række. Om det bare var for pengenes skyld er svært at vide, men læs med her. 

AF KRISTIAN PARIS

Yannick Carrasco har i et eksklusivt interview afsløret, hvorfor han valgte Chinese Super League frem for at kæmpe for en plads i Atletico Madrids trup ved at blive i La Liga.

Den belgiske landsholdsspiller, der kun fik 45 minutter i landskampen mod Saudi Arabien i tirsdags, der endte 4-0, valgte at skifte Atletico Madrid ud med kinesiske Dalian Yifang for omkrinn 270 millioner kroner i februar.

(Photo by Gonzalo Arroyo Moreno/Getty Images)

Den 24-årige spiller har ellers haft en imponerende start i den spanske hovedstad, hvor det var blevet til hele 10 mål i sin første sæson. Desværre for Carrasco var manager, Diego Simeone, ikke overbevist om belgierens evne, hvorfor han ikke blev spillet lige så meget i denne sæson som før sommerferien.

 

Derfor ville Carrasco væk. Alle ved, at i østen betaler de dig rimelig godt med penge, men i interviewet insisterer belgieren på, at han også skiftede fordi, han havde VM til sommer i hovedet og han vidste at i Kina ville han kunne få masser af spilletid og formentlig derfor også komme med til VM til sommer.

“Der er altid nogen, der kritiserer dig i fodbold – ligegyldigt om jeg var blevet eller ej. Der er altid problemer ved at træffe et valg her i livet. Kina er ikke lige frem den liga vi alle sammen kender, men det er sandt, at jeg ikke havde mange minutter for Atletico Madrid i benene til sidst. Og det ærgrede mig. For mig var det nemlig vigtigt at spille godt og spille meget op til VM-slutrunden til sommer. ” , slog belgieren fast til slut i interviewet.