Den tidligere Liverpool angriber har nu i et hudløst ærligt interview afsløret, hvorfor han forlod den traditionsrige klub. Læs det hele lige her.
Danny Ings har tidligere været en del af Liverpool Football Club, men det er han som bekendt ikke mere. Han afslører nu et meget ærligt interview, hvorfor han valgte at forlade Anfield denne sommer.
Angiveligt var dråben, der fik bægeret til at flyder over, da han fik at vide, at han ikke var med i truppen til Champions League finalen i slutningen af sidste sæson. I følge ham selv, var det der, han tog beslutningen om at forlade Merseyside klubben, når transfervinduet åbnede.
Dog afslører den nu 26-årige angriber, at det ikke udelukkende var derfor han forlod Liverpool. Ings er lige nu udlejet til Southampton, også i Premier League. De har lejet ham, men aftalen til en værdi af 200 millioner kroner bliver gjort permanent næste år.
Ings er følsom
“Det var en af de øjeblikke, der ødelagde mit hjerte.” fortalte han the Times.
“For enhver spiller, der spillet i Champions League og bidraget til holdet, så er det meget skuffende ikke at være med i finalen. ” fortsatte han.
“Liverpool har en meget stærk trup. Normalt forstår jeg også altid de beslutninger som manageren tager. Men ikke her. Det gjorde ondt og var nærmest ydmygende. ”
Den tidligere Burnley angriber tilbragte i alt tre år i Liverpool. Han fik dog kun 25 kampe i alle turneringer på de tre år. Det skal dog siges, at han var rigtig meget skadet. Faktisk har han kun lavet fire Liverpool mål i de tre år.
Selvom han havde det svært med at lave mål og spille godt for Liverpool, så har han det ikke i Southampton. Han lavede nemlig et mål i englændernes seneste kamp mod Everton på Goodison Park.
Det forlyder dog, at Ings må vente til efter landsholdspausen med at lave flere mål. Flere medier skriver nemlig, at han er skadet og derfor ikke kan spille i denne weekend.