Den portugisiske superstjerne kunne meget vel være på vej væk fra Real Madrid. Spilleren, der i skrivende stund har vundet Ballon d’Or fem gange skulle være opsat på at vende tilbage til Manchester United i den engelske Premier League, inden alderen bliver en hindring for dette.

Ronaldo har rundet 33 år og derfor er det ved at være sidste udkald, hvis fløjspilleren vil spille et par år mere på topniveau. Den tidligere Real Madrid-træner Fabio Capello mener, at Ronaldo selv skulle være enormt klar på et skifte tilbage til The Red Devils, som United også kaldes. Årsagen er angiveligt træner Jose Mourinho, som Ronaldo godt kan lide at arbejde sammen med. Og det ville han så gøre igen på Old Trafford.

Ronaldo har givet et par hints om at han måske kunne være på vej væk fra kongeklubben i La Liga, blandt andet med et par beskeder på de sociale medier. Han har blandt andet skrevet, at han først vil se fansene næste år… Hvad der ligger i den bedsked er svær at sige, men noget er måske ikke helt som det skal være i hovedstadsklubben.

Et andet hint, der peger i retning af et muligt Ronaldo-skifte til den røde del af Manchester, er Ronaldos egen mor. Hun har nemlig, i følge det engelske medie Goal.com, udtalt, at hun aller helst så sin egen søn tilbage i England i stedet for eksempelvis er skifte til Paris Saint-Germain i den franske Ligue 1.

Capello skulle eftersigende have sagt følgende om Ronaldos fremtid: “Jeg tror, at Ronaldo har aller mest lyst til at tage tilbage til Manchester for at spille for United for at blive trænet af hans yndlingstræner Jose Mourinho. Real Madrid er nødt til at affinde sig med antallet af Ronaldos mål. Det er ikke så stort som det har været. Måske er erstatning Robert Lewandowski.”