Den danske målmand, Anders Lindegaard, mener, at Manchester United har ændret sine værdier, så det nu drejer sig om penge. Og kun penge.
Anders Lindegaard er i dag ude med en hård kritik af hans tidligere klub, Manchester United.
Det sker på baggrund af blandt andre Paul Pogbas ankomst til klubben i sommertransfervinduet.
Lindegaard har taget bladet fra munden, og mener, at De Røde Djævle har ændret sine værdier.
Forleden smadrede klubben fra Manchester transferrekorden, idet man hentede Pogba retur efter fire år i Juventus. Summen lød på £90 millioner.
Lindegaard mener nu, at alt handler om penge, og klubben styres på en anden måde, end da han spillede i United fra 2010 til 2015, hvor det blev til 19 ligakampe.
Til The Mirror fortæller han dette:
”Det er uden tvivl et nyt kapitel. United er en anden klub i forhold til, da jeg var der. Den er ledet på en anden måde og bygget på andre værdier.
Det er helt anderledes nu i forhold til, da jeg kom til klubben.
Desværre er det bare en naturlig udvikling i fodboldverdenen, og det ændrer ikke mine følelser for dem.”