Er du et sandt fodboldgeni, der sagtens kunne håndtere Manchester United bedre end Mourinho? Måske er du et oddstalent, som rammer alle resultater rigtigt uden at blinke? Uanset om du er god til forudsige eller bare har taktisk snilde, er der mulighed for at tjene penge på din fodboldviden. Dine muligheder har vi samlet her – god fornøjelse og held og lykke.

Oddset – spå resultater, og vind penge

Du kender det sikkert. Og måske er du allerede i gang. Sportsbetting (fx via Oddset) er for mange en naturlig del af den sportsgren, de følger. Det er sjovt, det er spændende, og ja, så er der mulighed for at vinde større pengebeløb på din viden og erfaring med sporten. Det kræver blot, at du kan spå resultaterne i en række kampe. Hvem vinder eksempelvis i en kamp mellem Chelsea og Arsenal, når nu Eden Hazard er skadet? Og har det nogen betydning, at Chelsea er på hjemmebane?

Der er mange ting at tage højde for, så det er ikke for amatører. Det kræver viden, indsigt, erfaring, snilde og vedholdenhed. Har du det, kan du tjene rigtig god penge på at oddse/bette. Vil du prøve kræfter med sportsbetting, kan det anbefales, at du starter ud med gratis spil, så du lærer systemet og ikke taber penge på begynderfejl.

Skriv nyhedsartikler

Er fodbolden ikke din eneste passion – måske kan du også sætte kommaer og skrive, så folk får lyst til at læse det? I så fald bør du overveje at blive sportsskribent. En lang række nyhedssites gør flittigt brug af skribenter til at skrive artikler og nyheder om fodbold. Alt fra transfers til resultater. Det kræver selvfølgelig, at du kender lingoen og er i stand til at opsnuse noget, der er spændende. Og så skal du kunne formidle det i et korrekt og levende dansk.

Kan du flere sprog, øger du naturligvis dine muligheder for også at kunne skrive for udenlandske sportssites. Betalingen afhænger af din erfaring og viden, men også emnerne. Fx er det typisk nemmere blot at rapportere om resultater frem for mere dybdegående journalistik, hvor du blandt andet skal lave analyser.

Deltag i managerspil, og stryg til tops

Der afholdes hvert eneste år en række konkurrencer i form af managerspil, hvor du som deltager skal sammensætte et hold af de spillere, du mener, der kommer til at performe godt. Det gælder både i Danmark og i udlandet. Hvis du virkelig er fodboldens svar på Einstein, så bør du uden tvivl deltage i disse konkurrencer.

Der er store præmier på højkant til de spillere, der indtager topplaceringerne, og med dine evner bør det jo være barnemad. Om ikke andet kan du sammen med vennerne vise, hvem der egentlig ved mest om Premier League eller Bundesligaen. Selvom det ikke skaffer dig smør på brødet, er håneretten bestemt heller ikke noget at kimse af.

Vi håber, du kan bruge ovenstående metoder til at tjene penge på din fodboldviden. Har vi overset noget? Del det med os i kommentarerne.