Real Madrid har sat to imponerende målscorende rekorder med 4-1 sejren over Eibar i går. 

AF KRISTIAN PARIS 

Karim Benzemas åbningsmål slog rekorden, for flest kampe, hvor et hold har scoret i streg i alle turneringer. Det blev således Real Madrid 45. kamp, hvor det lykkedes dem at finde netmaskerne.

Benzema scorede senere igen, hvilket blev fulgt op af holdkammeraterne James Rodriguez og Marco Asensio, der også hjalp til i lørdagssejren over underdogsene fra Eibar.

Den anden rekord Madridholdet slog er rekorden for flest kampe med mål i ligaen. Det blev deres 37. kamp i ligaen, hvor det er minimum er lykkedes dem at score ét mål.

Begge rekorder blev prisværdigt nok sat i fraværet af superstjernen Cristiano Ronaldo, der til daglig plejer at bidrage gevaldigt til Real Madrids målscoringsrate. I denne sæson har portugiseren 18 liga-mål på Cv’et.

Photo by VI Images via Getty Images

Benzemas doublescoring i går hev ham op ydmyge syv mål i LaLiga i denne sæson. Noget, der også har ført en del kritik med sig. Kritikerne spørger sig selv om, Benzema stadig har niveauet til Real Madrid, eller om bestyrelsen skal kigge sig om efter en ny angriber.

I Champions League går det meget bedre for den franske landsholdspiller, der har nettet hele fem gange i denne års udgave af Champions League.

En anden angriber som Real Madrid kan gøre brug af, er hjemvendte Alvaro Morata, der har nettet otte gange i LaLiga i denne sæson. Derudover er der Gareth Bale, der for nyligt er vendt tilbage efter sin skade – han har scoret syv gange i sæsonen. Mod Eibar så waliseren dog på fra sidelinjen, eftersom han afsonede den første af to dage spilledages karantæne.

Efter sejren er R. Madrid nu igen i toppen af ligaen.