Toni Kroos

Toni Kroos er en tysk midtbanespiller, der i øjeblikket tørner ud for Real Madrid og det tyske landshold. Kroos er en alsidig spiller, og tyskeren kan spille en række positioner på den defensive og centrale midtbane. Han er kendt for sit overblik, sin kreative side og dødboldsspecialiteter. Han anses som en af de bedste midtbanespillere i hele verdenen.

Kroos er født i den lille, tyske by, Griefswald, men han begyndte sin professionelle karriere, da han som 17-årig fik debut for FC Bayern München i 2007. Han blev dog hurtigt udlejet til Bayer Leverkusen, hvor han fik en nøglerolle på klubbens midtbane.

Da han vendte tilbage til FC Bayern München, var han med til at vinde Champions League-trofæet og to pokalturneringer, foruden to guldmedaljer i Bundesligaen.

I 2014 skiftede han dog klub, da Real Madrid købte ham for 25 millioner euro.

I den spanske hovedstad har han været med til at vinde tre Champions League-trofæer i træk.

Han fik debut på det tyske landshold i 2010, efter nogle succesfulde optrædener på ungdomslandsholdene.

Han scorede sit første mål for Tyskland i en venskabskamp mod Polen i 2011, og har siden været en nøglefigur for Die Mannschaft. Han har været med til alle store turneringer, Tyskland siden da har kvalificeret sig til.

I 2014 førte han Tyskland til sejr ved VM i Brasilien, og han lavede flest oplæg af alle på landsholdet.

Tidlige karriere

Kroos spillede oprindeligt for den lokale klub, Greifswalder SC. Senere hen skiftede han dog til Hansa Rostocks ungdomsakademi.

FC Bayern München

BERLIN, GERMANY – MARCH 17: Toni Kroos of Muenchen celebrates after scoring his team’s fifth goal during the Bundesliga match between Hertha BSC Berlin and FC Bayern Muenchen at Olympic Stadium on March 17, 2012 in Berlin, Germany. (Photo by Joern Pollex/Bongarts/Getty Images)

Herefter skiftede Kroos til FC Bayern München, hvor han blev indlemmet på klubbens ungdomshold. Ifølge en artikel fra Die Welt fra 2012, gik den unge Kroos glip af op til 40 skoledage hvert år på grund af fodboldkarrieren.

Forud for 2007/08-sæsonen, blev han dog forfremmet til klubbens førstehold. Han fik sin debut for klubben i en 5-0-sejr over Energie Cottbus den 26. september 2007. Han lavede to oplæg til Miroslav Klose på 18 minutter.

Han scorede sit første mål for FC Bayern München den 25. oktober samme år, hvor FC Bayern München mødte Røde Stjerne i UEFA Cuppen.

Kroos sluttede sin første sæson af hos Bayern med 20 kampe.

Bayer Leverkusen

LEVERKUSEN, GERMANY – DECEMBER 19: Toni Kroos of Leverkusen celebrates scoring his teams third goal with team mate Tranquillo Barnetta during the Bundesliga match between Bayer Leverkusen and Borussia Moenchengladbach at BayArena on December 19, 2009 in Leverkusen, Germany. (Photo by Lars Baron/Bongarts/Getty Images)

Den 31. januar 2009 blev han lejet ud til Bayer Leverkusen med det formål, at han skulle få nogle minutter i benene.

Den 18. april samme år scorede han sit første mål i Bundesliga, da Leverkusen måtte lide et nederlag på 2-1 til Wolfsburg.

I den efterfølgende sæson blev han fast mand for Bayer Leverkusen, og han missede kun en enkelt kamp i løbet af hele sæsonen.

Fra runde 16 til runde 20 scorede han fem mål og lavede fem oplæg, og det førte til, at han blev månedens spiller i både december 2009 og januar 2010.

FC Bayern München – igen

MUNICH, GERMANY – MAY 10: Josep Guardiola head coach of Bayern Muenchen poors beer over his player Toni Kroos as he celebrates with the Bundesliga championship trophy after the Bundesliga match between Bayern Muenchen and VfB Stuttgart at Allianz Arena on May 10, 2014 in Munich, Germany. (Photo by Alexander Hassenstein/Bongarts/Getty Images)

Da hans lejeaftale udløb med Bayer Leverkusen, vendte han tilbage til FC Bayern München.

Kroos var en vigtig del af Bayerns trup i 2012/13-sæsonen, hvor holdet vandt The Treble i form af ligaen, pokalturneringen og Champions League.

Real Madrid

MADRID, SPAIN – NOVEMBER 08: Toni Kroos of Real Madrid CF celebrates scoring their third goal during the La Liga match between Real Madrid CF and Rayo Vallecano de Madrid at Estadio Santiago Bernabeu on November 8, 2014 in Madrid, Spain. (Photo by Gonzalo Arroyo Moreno/Getty Images)

Den 17. juli 2014 kunne Real Madrid annoncere, at de var nået til enighed med Toni Kroos om en aftale for de kommende seks år.

Flere medier skrev om en sum på mellem 24 og 30 millioner euro. Greifswalder SV 04, Kroos’ første klub, kunne dermed se frem til 60.000 euro i fortjeneste.

Hos Real Madrid har han været med til at vinde Champions League tre år i træk, senest i 2018.

Toni Kroos’ landsholdskarriere

SOCHI, RUSSIA – JUNE 23: Toni Kroos of Germany celebrates scoring his sides winning goal during the 2018 FIFA World Cup Russia group F match between Germany and Sweden at Fisht Stadium on June 23, 2018 in Sochi, Russia. (Photo by Alexander Hassenstein/Getty Images)

I januar 2010 blev han udtaget til det tyske landshold for første gang i løbet af karrieren til en træningssession.

Han blev udtaget til en venskabskamp mod Argentina den 3. marts 2010, hvor han fik sin debut for Die Mannschaft.

VM i 2010

Han blev også udtaget til VM i Sydafrika i 2010, hvor Tyskland vandt bronze.

EM i 2012

I løbet af kvalifikationen til EM i 2012 i Polen og Ukraine, var Kroos en fast del af det tyske mandskab. Tyskerne vandt alle kampene i gruppespillet i kvalifikationen op til selve slutrunden.

Ved EM i 2012 i Polen og Ukraine, blev han primært brugt som indskifter. Han fik til opgave at skulle mandsopdække italienske Andrea Pirlo i semifinalen, som Tyskland tabte med 2-1.

VM i 2014

Ved VM i 2014 var Toni Kroos med til at vinde VM-guld med hjem til Tyskland. Han scorede to mål på to minutter i 7-1-sejren over Brasilien i semifinalen.

VM i 2018

Ligeledes var Toni Kroos med til VM i Brasilien i 2018, hvor Tyskland noget overraskende blev slået ud allerede i gruppespillet.