Af David Paris
West Bromwich-manageren Tony Pulis har offentligt anklaget Arsenal-stjernen Alexis Sanchez for at snyde i mandagens kamp mod netop West Bromwich Albion, som endte 2-0 til Arsenal.
Et par minutter inde i kampen falder angriberen fra Chile inde i feltet og manden, der skulle have begået ulovlighederne var Craig Dawson fra WBA, som klubben også bare kaldes. Den hændelse kalder træner Pulis for at snyde. Han siger følgende om situationen: ”
Sanchez filmede sig til det første frispark – og det er snyd. Vi får ikke nogen belønning for at være ærlige. Det kunne have været spilleren Shkodran Mustafi, der lige så vel kunne være blevet udvist.”
Mustafi laver nemlig samme fejl, som Craig Dawson angiveligt gjorde, bare i den anden ende af feltet. Det ser dommeren dog ikke og Mustafi slipper med skrækken og West Bromvich-mandskabet fik intet straffespark. Tony Pulis tilføjer: “Alle har set, hvad der skete i dag. Sanchez fik først et frispark på kanten af feltet, han filmer så også, faktisk og bør egentlig blive straffet for det med et gult kort.
“Dommeren har et fantastisk udsyn til situationen, men gav ikke noget straf – overhovedet. Det store og elementære er dog, at alle har set det, så jeg behøver ikke at tale mere om det – for alle kan se jeg har ret. Spilleren Mustafi kunne også blive sendt ud med et rødt kort, så det ville have været en straf for dem og derefter kunne vi spille imod 10 mænd. Sanchez falder af sig selv, det er snyd. Jay Rodriguez (manden, der blev fældet af Mustafi, red.) falder ærligt og får ikke noget ud af det.”