Der er et par egenskaber, der skal være i top, for at blive en af de rigtig gode keepere i moderne fodbold; god på stregen, dominans i luften osv. Men gode – og hurtige (!) – reflekser er uden diskussion den vigtigste… 

 


1. Manuel Neuer

Real Madrid CF v FC Bayern Muenchen - UEFA Champions League Quarter Final: Second Leg

Nok stadig verdens bedste keeper, og den keeper, der har været tættest på at vinde Ballon d’Or i rigtig lang tid, da han i 2014 var nomineret.

Er nu blevet 31 år og han står stadig for Bayern München, der bare bliver ved med at vinde og vinde…


2. Jan Oblak

FC Bayern Muenchen v Club Atletico de Madrid - UEFA Champions League

Endnu en kæmpe mellem stængerne er Jan Oblak, der i denne sæson har været allerbedst i Champions League for Atletico Madrid. Har bestemt udfyldt tomrummet efter stjernekeeperen Thibaut Courtois forlod klubben til fordel for Chelsea nogle sæsoner forinden.

Den slovenske landsholdsspiller er stadig 24 år, og han har mindst 10 år tilbage på den største fodboldscene i verden. Hans reflekser og evne til at reagere på stregen har reddet den stribede del af Madrid utallige gange.


3. Kasper Schmeichel

Manchester City v Leicester City - Premier League

Ligesom sin far er Kasper Schmeichel meget svær at slå en-mod-en, hvor han nok er en af verdens bedste. Har de seneste par sæsoner virkelig formået at træde ud af sin far, Peters, skygge for sin klub Leicester City, som han også mirakuløst nok vandt Premier League med sidste år.


4. Iker Casillas

FBL-POR-LIGA-PORTO-MARITIMO

Jose Mourinho fik næsten ødelagt denne legendariske keepers karriere og ry, da han som Real Madrid træner droppede ham fra startopstillingen. Har nu modsat formået at genoprette sit ry og evne ved at vogte stængerne i FC Porto med stor selvtillid og sikkerhed.

Er derudover uden tvivl en af fodboldens helt store målmænd sammen med italienske Gianluigi Buffon.