Chelsea har desperat brug for nye spillere forud for den nye sæson – hvis de altså vel og mærke ønsker fortsat at være med i kampen om Premier League titlen i den kommende sæson. 

AF KRISTIAN PARIS

Alex Oxlade-Chamberlain – Arsenal

Chelsea er længe blevet kædet sammen med Wengers nyese højreback/venstreback Chamberlain.

Conte ønsker også at bruge den unge englænder på backen som et alternativ til Victor Moses, der i manges øjne ikke er god nok til en storklub som Chelsea.

Den hurtige tidligere kantspiller har præsteret godt for Arsenal i de seneste par sæsoner, og sidste succes er ham som wingback i en tre back kæde.

Demarai Gray – Leicester City

Leicester City kantspilleren er en af de mest interessante unge spillere i landet lige nu, og han har i den grad slået sit navn fast som en stor kanon under EM for U21 hold.

Klubber som Tottenham og Everton har begge også vist interesse i spilleren, men Chelsea er dog mest klar på at tilbyde spilleren en kontrakt.

Danny Rose – Tottenham Hotspur

Rose har udviklet sig til at være en af Englands mest lovende forsvarsspillere i meget lang tid. Han har både leveret godt på landsholdet og for London klubben, der fik noget af et gennembrud sidste sæson, da de var tæt på at snuppe titlen.

Den 27-årige venstreback har nu gang i sine bedste år i karrieren, og der har så sent som denne sommer floreret rygter om, at han skulle være på vej væk fra Spurs for at vinde titler.

I Chelsea kan han fungere som en konkurrent på venstre wingback for Alonso, der godt kan trænge til lidt konkurrence.

Jamie Vardy – Leicester City

Godt nok har Chelsea lige købt angriberen Alvaro Morata fra Real Madrid, men det skal da ikke stoppe dem i at hente endnu en målscorer til truppen.

Jamie Vardy synes af mange at være FOR god til Leicester, og det er nok også kun et spørgsmål om tid før mesteren fra 2015/16 forlader Leicester til fordel for en bedre klub.