Af David Paris

Hvad der skulle have været en fantastisk og smuk aften for Lazio og alle klubbens tilhængere, blev i stedet til en forfærdlig aften. De mødte på hjemmebane Torino, men allerede efter 48. minutters spil, ændrede kampen karakter,  idet angribe Ciro Immobile, blev vist direkte ud med rødt kort.

Kampen blev spillet mandag aften og med sejren rykker Torino de europæiske pladser, mens Lazio ikke formår at følge med Napoli og Inter i toppen af den bedste italienske række, Serie A.

Kort inde i 2. halvleg gjorde Torinos Alex Berenguer det til 1-0 og cirka ti minutter senere kunne han så se sin holdkammerat Tomas Rincon gøre det til 2-0. Lidt spænding kom der tilbage, da Luis Alberto med 20 minutter tilbage reducerede, men det varede ikkelængere før Simone Edera gjorde det til 3-1 og dermed lukkede og slukkede.

Lazios cheftræner Simone Inzaghi fortæller følgende til de italienske medier efter nederlaget på 3-1 til Torino: “Billedet er soleklart. Jeg kan sætte mig ned og analysere 1. halvleg, men 2.havleg var fuldstændig væk. Den blev bestem af dommeren og hans team. Skandale.”

“Ingen tvivl, vi skulle have gjort det bedre i første halvleg og måske scoret et enkelt mål eller to, men det var okay. Vi var bedre end Torino, der næsten ikke fik et ben til jorden. I omklædningsrummet i pausen havde vi en følelse af at kunne vinde kampen. Men for fjerde gang i træk i denne sæson, føler vi os frusterede, fordi det er marginaler ude fra, der afgør kampene. Ikke noget vi selv kan ændre på.”

“Jeg ved ikke hvad han tænkte på, men det er en skandale for os. Jeg håber ikke kan kommer til at gøre det igen, for fodbold er en smuk sport, når kampene afvikles rigtig og uden kæmpe store fejl. I øjeblikket synes jeg, at dommerfejlene rammer os rigtig meget og det er irriterende.