Arsenals midtbanespiller, Lucas Torreira, kan meget vel vende tilbage til italiensk fodbold i nærmeste fremtid. Sådan lyder det fra spillerens far.

AF: EMIL PLOVGAARD

Lucas Torreira Arsenal
Lucas Torreira ses her i en kamp mod Southampton i februar 2019. Foto: Catherine Ivill/Getty Images

Torreira skiftede sidste sommer til The Gunners fra italienske Sampdoria. Her er han siden da blevet en nøglespiller under træner Unai Emery.

Italieneren har imponeret og har vundet Arsenal-fansenes hjerter. Ligeledes har han hjulpet klubben til at blive en del af kampen om Champions League-pladserne.

Hans far, Ricardo Torreira, har fortalt, at Napoli sidste sommer var tæt på at hente midtbanespilleren, men Arsenal var hurtigere ude.

LÆS OGSÅ: Medie: Manchester United vil hente tidligere City-spiller til Old Trafford

“Det er sandt. Lucas var meget tæt på at skifte til Napoli”, siger han til Radio Marte, og fortsætter.

Der var forhandlinger med Napoli, men der skete noget mærkeligt. Og på transfermarkedet kan alting ændre sig lynhurtigt.

Forhandlinger er en lang og kompliceret proces, så det er ikke altid, det går, efter planen.

Der var en mulighed for at komme til England, og dén greb Lucas. Jeg må sige, at han er meget glad hos Arsenal.”

LÆS OGSÅ: Sjællandsk klub tæt på konkurs: Har til på mandag

Den 23-årige spiller har optrådt i 29 ud af Arsenals 30 kampe i Premier League i denne sæson.

Hans far har dog antydet, at et skifte til Napoli meget vel kan blive det næste. Hvis muligheden byder sig altså.

Ricardo Torreira: Lucas vender måske tilbage til italiensk fodbold

“Det er klart, at Lucas er en meget stor fan af italiensk fodbold. Det er hér, han voksede op, og han kan muligvis vende tilbage til italiensk fodbold i fremtiden.

Man skal aldrig sige aldrig, så det er muligt, han kunne skifte tilbage til dette fantastiske land.

Og hvorfor ikke Napoli eller en anden klub, som giver et tilbud?”, afslutter Ricardo.

Den 23-årige midtbanespiller er i øjeblikket ude med karantæne, som han fik i forbindelse med sit røde kort i kampen mod Tottenham Hotspur.