Selvom sæsonen er slut og de fleste klubber er gået på sommerferie og nok bare venter på at kunne nyde sommeren med en masse god VM-bold, er der stadig nogle, der lige vil sikre sig næste sæson.
En af dem er London klubben Tottenham Hotspurs, der netop har forlænget samarbejdet med en af klubbens helt store stjerner.
Den engelske landsholdsspiller og kaptajn Harry Kane har nemlig lige skrevet under på en ny seksårig kontrakt med klubben. Det betyder, at han bliver på White Hart Lane indtil sommeren 2024. Den nye aftale betyder også, at den blot 24-årige angriber kommer til at fordoble sin løn.
Kane, der faktisk blev værdisat til den mest værdifulde spiller i verden tidligere i denne uge, har lavet 134 mål for Spurs over de sidste fire år.
En af de bedste i historien
I 14/15 sæsonen blev han den første Spurs spiller siden Gary Lineker i 91/92 til at lave 30 mål eller flere i sæsonen. I denne sæson blev han den første spiller siden Clive Allen i 86/87 til at lave 40 basser eller flere.
Hans loyalitet til klubben som kommer til udtryk i den nye kontrakt er et kæmpe boost for London klubben forud for næste sæson.
Tottenham har over de seneste par år formået at være en del af den absolutte elite i Premier League. De har været reelle mesterskabsudfordrere og i forrige sæson var de faktisk lige ved at finde det første mesterskab i mere end to årtier. Dog blev de snydt på målstregen af de senere mestre fra Chelsea.
Hvad det bliver til i næste sæson er ikke til at vide, men klubben har været i sat i forbindelse med adskillige store stjerner på det seneste.