Af Anders Lang Jensen
Argentinske Erik Lamela har ikke spillet fodbold i lang tid. En skade i hoften, en bror der har været i en ulykke, og sidst men ikke mindst hans hund Simba afgik ved døden. Ifølge mediet Telegraph har Lamela det meget svært, og må kæmpe hårdt.
Siden oktober måned har den offensive spiller ikke spillet for Spurs, og netop for tiden er han i Rom for at behandle sin hofteskade. Men uheldene er faldet for fødderne af ham. Broren har været i et stort uheld i Argentina. Han rejste derfor hjem til sin bror.
Efter han derefter fløj tilbage til England, var hans skade forværret, og hans hund døde. Den skulle ifølge mediet betyde meget for argentineren. Tidligere har Pochettino fortalt, at han har givet kantspilleren fri til at komme sig oven på skaden og få en behandling i Rom. Ingen ved dog præcist, hvornår vi ser den tidligere Roma-profil på banen igen.