Totti

Francesco Totti er en tidligere italiensk professionel fodboldspiller og anses som værende en af de bedste spillere, støvlelandet nogen sinde har produceret. Totti er en af de få spillere, som kun har spillet for én klub igennem hele karrieren og han nåede at spille 24 sæsoner for AS Roma.

Francesco Totti jubel

ROME, ITALY – MAY 28: AS Roma players hold up Francesco Totti after his last match after the Serie A match between AS Roma and Genoa CFC at Stadio Olimpico on May 28, 2017 in Rome, Italy. (Photo by Paolo Bruno/Getty Images)

Totti har lige siden sin barndom fulgt med i fodboldverdenen, og som blot 13-årig tørnede han ud for AS Roma i ungdomsregi. Han regnes for at være en af de mest ikoniske spillere, der nogensinde har tørnet ud for den italienske hovedstadsklub.

Totti startede sin fodboldkarriere som offensiv midtbanespiller, men spillede også som angriber for både klub og land i en glorværdig karriere.

Han var en af Italiens vigtigte spillere under VM i Tyskland i 2006, hvor italienerne kunne rejse hjem til støvlelandet med guldmedaljer om halsen.

Totti er også den yngste spiller nogensinde, som har fungeret som kaptajn for en fodboldklub, da han som 22-årig tiltrådte som fuldtids-anfører for AS Roma. Alt dette har gjort, at han regnes som en af de mest legendariske spillere, der nogen sinde har trukket en Roma-trøje over hovedet.

Øgenavn: ‘Er Pupone’ – Det store barn

Klub: Pensioneret nu, men spillede for AS Roma i 24 år

Land: Italien

Født: Den 27. september 1976 i Rom

Højde: 1,80 meter

Vægt: 80 kilo – Det giver Francesco Totti en normal BMI på 24,7

Position: Angriber

Francesco Tottis klubhistorie

Francesco Totti Roma

TURIN, ITALY – SEPTEMBER 25: Francesco Totti 0f Roma celebrates after scoring a penalty (2-1) during the Serie A match between FC Torino and AS Roma at Stadio Olimpico di Torino on September 25, 2016 in Turin, Italy. (Photo by Tullio M. Puglia/Getty Images)

Da Zdenak Zeman trådte til i Roma i 1997 fungerede Totti som offensiv midtbanespiller. I løbet af sæsonen lagde han op til en række mål for sit hold og scorede yderligere otte. Roma blev placeret på en fjerdeplads i toppen af Italiens bedste række.

I 2001 hjalp Francesco Totti AS Roma med at vinde ligatitlen, da han scorede otte mål i en position som offensiv madtbanespiller. Dermed vandt klubben et mesterskab for første gang i 18 år. De næste fire år fortsatte Totti med at være en målfarlig herre under træner Fabio Capellos styre, men klubben vandt ikke nogle betydende trofæer i den periode.

Fra 2005 og frem fik Francesco Totti en meget mere vigtig rolle for sin klub, AS Roma. I 2005/06-sæsonen nettede han således hele 26 gange i ligaen og hjalp også sin klub med at vinde pokalturneringen to gange i træk. I de følgende tre sæsoner døjede Totti en del med skader, men blev ved med at være en vigtig figur i klubbens omklædningsrum.

I slutningen af 2011 genfandt han efterhånden sin gamle form, og blev tildelt en plads i startopstillingen på holdet. I den følgende sæson udgjorde han en rolle som playmaker under manager, Luis Enrique.

Totti har scoret over 300 mål for AS Roma i alt og bliver den dag i dag hyldet som en helt i Rom – i hvert fald hos nogle.

Francesco Tottis opvækst og barndom

Francesco Totti blev født den 27. september i det herrens år, 1976, i den italienske hovedstad, Rom. Han er søn af Lorenzo og Fiorella Totti. Man ved ikke meget om den tidligere Roma-spillers forældre, men især moderen spillede en aktiv del i hans tidlige fodboldkarriere.

Som barn var Totti en stor fan af den italienske fodboldspiller, Giusseppe Giannini. Hans interesse for sporten blev vakt i en tidlig alder, men i starten spillede han blot på gadeplan. Som 8-årig blev han dog meldt ind i en lokal fodboldklub ved navn Fortitude. Efterfølgende spillede han for både Smit Trastevere og Lodigani.

I 1989, blev Totti så for første gang en del af AS Roma, efter at have imponeret talentspejder i adskillige klubber i hjemlandet. Faktisk var AC Milan også interesseret i ham, men hans mor ville ikke lade ham bo i Milano. Romas ærkerivaler, Lazio, var også ude efter ham, men det lykkedes ungdomstrænere i Roma, at overbevise hans forældre om at skifte til klubben, som blev hans et og alt de næste mange år.

Efter at have spillet for AS Romas ungdomshold, fik han den 28. marts 1993 debut på førstehold, i en alder af bare 16 år. Efter debuten blev han fast mand i startopstillingen hos italienerne.

Privatliv:

Francesco Totti ynder at værne om sit privatliv, så der er ikke meget at skrive om her. Han blev dog gift med den italienske TV-vært, Ilary Blasi, den 19. juni 2005. Sammen har de en søn, Cristian, og en datter, Chanel.

Francesco Tottis landsholdskarriere

Francesco Totti Italien

KAISERSLAUTERN, GERMANY – JUNE 26: Francesco Totti of Italy celebrates, after scoring the match winning penalty during the FIFA World Cup Germany 2006 Round of 16 match between Italy and Australia at the Fritz-Walter Stadium on June 26, 2006 in Kaiserslautern, Germany. (Photo by Robert Cianflone/Getty Images)

I 1998 fik Francesco Totti debut på det italienske fodboldlandshold i EM-kvalifikationen. To år senere, ved EM, scorede Totti to mål for Italien, som fik sølv – de tabte finalen til Frankrig.

To år senere, ved VM i 2002 i Sydkorea og Japan, scorede Francesco Totti ikke et eneste mål for sit land. Italien røg også noget skuffende ud til det ene af de to værtsnationer, nemlig Sydkorea.

I 2004 førte han Italien frem til EM. Han blev dog idømt karantæne frem til semifinalen, da han spyttede på den danske landsholdsspiller, Christian Poulsen. Der blev dog heller ikke brug for Francesco Totti i den turnering, da Italien røg ud tidligt i turneringens forløb.

To år senere, ved VM i Tyskland i 2006, spillede Francesco Totti en nøglerolle, da italienerne fik guldmedaljerne om halsen. Han scorede et enkelt mål, men assisterede hele fire gange, da Italien vandt Verdensmesterskabet.

I 2007 trak han sig tilbage fra international fodbold. På trods af at have udtrykt interesse for igen at spille en landskamp, så blev det bare ved snakken. Totti var færdig som landsholdsspiller.

Fandt du historien om Francesco Tottis liv og karriere interessant? Så vil du formentlig også synes godt om nogle af vores andre spillerprofiler. Klik på linket og læs om andre fodboldstjerner.