Den 42-årige Dinamo-træner, Mario Cvitanovic, blev overfaldet, blot en måned efter, at den administrerende direktør i klubben, Zdravko Mamic, blev skudt i benet.

(Photo by Srdjan Stevanovic/Getty Images)

Dinamo Zagreb-bossen, Mario Cvitanovic, blev angrebet af maskerede mænd med baseballbats onsdag aften.

Den 42-årige Cvitanovic blev overfaldet blot en måned efter, at den administrerende direktør i klubben, Zdravko Mamic, blev skudt i benet af en endnu ukendt gerningsmand i Bosnien.

Cvitanovic overtog sædet i Dinamo Zagreb i sommers, og har ført dem til toppen af den kroatiske liga med otte sejre ud af de første ni kampe.

Dinamo har efterfølgende offentliggjort en ’statement’, hvor man ønsker mere beskyttelse omkring klubbens medlemmer, for at forhindre eventuelle angreb.

Det er ikke første gang, at der er foregået vold i forbindelse med fodbold i Kroatien. Flere lande i området på Balkan har problemer med at styre de noget aggressive fans, som ikke altid kan styre temperamentet, der kan kamme over.

Flere af Dinamo Zagrebs fans er imod ledelsen og dens beslutninger. Derfor er især administrerende direktør for klubben, Zdravko Mamic, ofte udsat for en del kritik og tumult. Blandt andet i forbindelse med EM-slutrunden i Frankrig, hvor kroaterne luftede deres frustration for Mamic, der også fungerer som formand for det kroatiske fodboldforbund.