MANCHESTER, ENGLAND - DECEMBER 28: Anthony Martial of Manchester United during the Barclays Premier League match between Manchester Untied and Chelsea at Old Trafford on December 28, 2015 in Manchester, England.  (Photo by Matthew Ashton - AMA/Getty Images)

Manchester Uniteds topscorer, Anthony Martial, i en Premier League-kamp mod Chelsea på Old Trafford. Manchester, England. (Foto Matthew Ashton – AMA/Getty Images).

Manchester United har blot nettet 22 gange i Premier League’s 19 kampe. Leicester og byrivalerne fra Manchester City har til sammenligning scoret 37 mål. Det er selvsagt ikke godt nok for United og i januar går jagten med al sandsynlighed ind på forstærkninger til angrebsspillet.

 

Behovet for en ny angriber

Anthony Martial ankom klubben i sommers, men trods overbevisende spil for de røde djævle, skaber et kig på målscorerlisten i Premier League uden tvivl dybe panderynker hos de røde.

Martial og Juan Mata er holdets topscorere med hver 4 kasser. Til sammenligning deler Lukaku og Vardy førstepladsen i Premier League med hver 15 mål. En betydelig afstand der viser at afgangen af angribere som Javier Hernandez, Robin van Persie og Radamel Falcao har skabt et hulrum i Uniteds styrke i front.

Manchester United-træner, Louis van Gaal, mener at der bør arbejdes hårdere på træningsbanen  for at forbedre målscoringsprocenten, men ønsker samtidig at få en ny angriber tilknyttet klubben. Dette her i januar måned.

”Det [manglen på mål] kan løses med penge men også på træningbanen. At score mål er en kvalitet. Vi har den kvalitet, men lige nu mangler vi selvtillid. Dette er vores problem. Når du analyserer kampene er vi altid i stand til at spille vores spillestil. Kun mod Arsenal og muligvis 1. halvlege mod Stoke og Crystal Palace spillede vi ikke vores egen stil. Men i resten har vi skabt chancer og været det dominerende hold, uden at score”,

har hollænderen nyligt udtalt. Han tilføjer at holdet særligt har manglet det sidste foran mål:

”Vi har også brug for angriberens held. Der har været andre spillere som har måtte fungere i angriberens rolle. De behøver held. Hvor mange af vores spillere har haft målchancer, men brændte? Du kan ikke altid forklare det”.

Sidste nyt på angriberfronten i United giver det engelske medie Mirror et fingerpeg om. Avisen linker Manchester United med angriberen Will Keane, som er på retur fra et lån hos Preston. Unge Keane har bl.a. haft flere kampe for Englands U21 landshold og kan nu give Jesse Lingaard kamp om en plads ved siden af Martial og Rooney i front.

Manchester United møder idag Swansea kl. 16.00 på Old Trafford.