FC Barcelona fortsætter med at presse på, for at hente Chelseas brasilianer, Willian. Af flere årsager har spilleren selv udtrykt ønske om et skifte ad flere omgange.
Chelsea spiller ikke med i næste sæson Champions League, efter man sluttede på en femteplads i Premier League i den netop overståede sæson.
I følge det engelske medie, Sky Sports, har Barcelona sendt et nyt bud Chelseas vejr, efter man fik bud nummer to afvist. Det andet bud på Willian lød på 59 millioner euro, men det blev i sidste uge afvist af London-klubben.
Barcelona er vendt tilbage med forbedret bud
Sky Sports melder også, at den catalanske klub nu er vendt tilbage med et bud i omegnen af 61 millioner euro.
Problemet er dog, at Manchester United også er interesserede i den brasilianske offensivstjerne. Den nye Chelsea-træner, Maurizio Sarri, vil dog holde spilleren på Stamford Bridge lidt endnu.
Dermed ser det ud til, at Willian må tørne ud for The Blues, også i den kommende sæson. Men vil det ikke bare ødelægge Chelseas trup med en utilfreds spiller? Det må tiden vise.