Ifølge Sport11 har Borussia Mönchengladbach accepteret, Arsenals bud på Granit Xhaka.
Af Lasse Dam Drescher
Ifølge det tyske medie Sport11 er Granit Xhaka en kommende Arsenal-spiller.
Borussia Mönchengladbach-stjernen Granit Xhaka har i længere tid været sat i forbindelse med et skifte til Premier League. Det har primært været Arsenal og Liverpool som har vist interesse. Ifølge Sport11 har Gladbach accepteret Arsenals bud på Schweizeren.
Sport11 mener at Arsenal skal betale imellem 215.000.000 kroner og 290.000.000 kroner. Rygterne siger at Arsenal har haft scouts ude, og følge Granit Xhaka i 30 kampe.
Granit Xhaka udtaler følgende til Sport11:
“Jeg tror at alle har en drøm. Alle har en barndoms-drøm, og at spille i Premier League er min barndoms-drøm. Det er en drøm som går i opfyldelse, og jeg kan ikke sige hvor virkelig det føles lige nu.”