Dortmund har ikke helt fået den start på sæsonen som de kunne ønske sig. I sommers fik de ny træner og han har ikke formået at få mere ud af holdet end den syvendeplads her midt i december, lige før årsskiftet. 

AF KRISTIAN PARIS

For en klub af Dortmunds størrelse er det yderst uacceptabelt kun at ligge nummer syv i den bedste tyske række. Middelmådige hold som fx RB Leipzig, Leverkusen, Hoffenheim og Mönchengladbach ligger alle over den tyske storklub.

Det er eftersigende så uacceptabelt at flere tysker medier her til morgen har peget på Dortmunds manager, Peter Bosz, som den  næste i række, der må lade livet i forsøget på at få Dortmund tilbage til toppen af tysk- og europæisk fodbold.

Medier slår fast, at han kan blive fyret inden for de næste 24 timer, efter klubben tabte på hjemmebane til Werder Bremen.

På trods af et flot mål fra topscorer Aubameyang lykkedes det ikke at holde Bremen fra at score dobbelt så mange mål og således tage alle tre point med hjem fra Westfalenstadion.

Borussia Dortmund-spillerne fejrer scoring.
Foto: Getty Images.

– Du ved det aldrig. Jeg er i en stor klub, og jeg tror bestyrelsen har været tavse i et godt stykke tid. Jeg ved, at det pludselig kan være forbi, men det ved du jo, når du er i en topklub og ikke vinder de kampe du skal, slog Peter Bosz fast til Goal.com efter nederlaget i går.

Dortmund har lige nu ikke vundet i de sidste otte kampe, og den stime ser ud til aldrig at stoppe. Stimes betyder også, at den tidligere Ajax-manager formentligt må se sig om efter et ny job efter weekenden. Det skriver tyske Sport Bild her til formiddag, søndag.

Forud venter storkampe mod blandt andre Mainz, Hoffenheim, Bayern München, og disse kampe SKAL altså bare vindes,h vis Dortmund bare skal have en spinkel chance for at spille med i toppen af Bundesligaen efter nytår.,