EM er en af de største og mest underholdende fodboldbegivenheder. EM 2016 er og bliver ingen undtagelse, selvom vores allesammens Super Mario ikke deltager i festlighederne på banen.
Af Frederik Andersen
Mario Balotelli, delt topscorer ved EM 2012, blev ikke udtaget til det italienske landshold i anledningen af EM 2016. Hans sæson har ganske enkelt været ALT for dårlig.
I sin tid som lejesvend i AC Milan startede han kun inde i otte kampe i ligaen, og det blev kun til sølle tre mål i ALLE turneringer.
Balotelli vil dog stadig være deltagende ved EM 2016. Dog ikke i landsholdstrøjen, men derimod som skribent for Goal.
Den 25-årige, som forventes at forlade Liverpool denne sommer, har i anledningen af EM 2016 udvalgt sit drømmehold. Selvom hovedpersonen selv har været genstand for megen kritik gennem årene, er det svært at sætte en finger på hans udvalgte 11.
Check Balotellis EM 2016 drømmehold ud herunder:
Målmand: Gianluigi Buffon (Italien)
HB: Florenzi (Italien). CB: Ramos (Spanien). CB: Jérome Boateng (Tyskland). VB: Alaba (Østrig).
CDM: Pogba (Frankrig). CDM: Modric (Kroatien).
HM: Bale (Wales). VM: Cristiano Ronaldo (Portugal).
ANG: Zlatan Ibrahimovic (Sverige). ANG: Griezmann (Frankrig).
Det er næsten umuligt at sige noget til holdet. De forreste fire har tilsammen alene scoret 154 mål denne sæson og kan alle ende med at blive topscorer i Frankrig.
BALOTELLIS FALD
Balotelli håber uden tvivl på at Antonio Contes mandskab kan gå hele vejen. Modsat i 2012, hvor Italien blev udraderet af Spanien i finalen.
Det var en turnering, hvor den tidligere AC Milan angriber viste tegn på, at han kan være én af de bedste angribere i verden. Han scorede blandt andet to fantastiske mål i semifinalen mod Tyskland. Mangel på disciplin har dog sidenhen forkrøblet hans karriere.
I øjeblikket er der megen usikkerhed omkring Balotallis fremtid. AC Milan-ejer Silvio Berlusconi har bekræftet, at han skal vende tilbage til Liverpool, men Jürgen Klopp har ifølge The Guardian ingen interesse i den udskældte angriber.