De fleste trupper forud for VM-slutrunden er så småt meget fastsat og offentliggjort. Men det betyder ikke, at de kedelige nyheder udebliver. 

Det er netop tilfældet for en af West Hams spillere, der må se sandheden i øjnene og sande, at han bliver nødt til at overvære sommerens VM-slutrunden fra sofaen og altså ikke som spiller på banen.

Det drejer sig om London klubbens midtbanespiller Manuel Lanzini, der under en træning med hans hjemland Argentina er blevet slemt skadet i knæet. Det sker bare en uge inden det hele går i gang.

Argentina har bekræftet skadet for Lanzini, der ellers skulle have spillet helt i front med Messi, Higuain og Aguero under kampene i Rusland. Han fik sin internationale debut sidste år og har siden da gjort sig meget positivt bemærket.

Skaden ødelægger ikke kun hans VM, men også en stor del af næste sæson. Den 25-årige argentiner ser nemlig ud til at misse hele første halvdel af næste sæson.

(Photo by Richard Heathcote/Getty Images)

Spiller først igen næste år

Det kan i hvert fald næsten med sikkerhed siges, at vi ikke får ham at se på banen igen før en gang i næste år.

West Ham selv har postet et billede af Lanzini, der holder den nye West Ham trøje for næste sæson. På tweetet skriver de “When you have that #FridayFeeling” bare timer inden skaden blev gjort offentlig af Argentinas fodboldforbund.

Det tweet har West Ham hurtigt slettet.

Lanzini spillede 59 minutter af Argentinas testkamp mod Haiti i maj. Deres ellers planlagte kamp mod Israel blev desværre aflyst i sidste øjeblik.

Han vil nu blive erstattet af en ny spiller i truppen. Reglerne foreskriver, at Argentina har 24 timer til at finde en ny spiller.

For, at det ikke skal være løgn missede Lanzini faktisk også starten på sidste sæson for West Ham, da han var skadet i baglåret-