Transfervinduet er åbent og det betyder at klubberne kan forbedre deres nuværende trupper i håbet om at få en bedre sæson efter sommerferien i forhold til den netop afsluttede sæson. Og det har Arsenal og træner Unai Emery planer om at gøre. Også selvom de allerede har køb flere nye spillere til Arsenal-trøjen. Det skriver det engelske medie Goal.com i hvert fald.

Arsenals nye træner Unai Emery har allerede været i gang på transfermarkedet. I skrivende stund har han hentet flere forstærkninger til Emirates Stadium. Det er blandt andet den rutinerede højreback Stephan Lichensteiner, målmnand Bernd Leno go forsvarsspiller Sokratis Papastathopoulos. Derudover er midtbanespillerne Lucas Torreira og Matteo Guendouzi også nye ansigter på The Gunners-mandskabet, som klubben også kaldes.

Og nu forsikrer træner Unai Emery altså om, at der kommer endnu en ny spiller til London-klubben.

Hovedpersonen selv udtaler sig

Hovedpersonen selv, Unai Emery fortæller følgende om hans nye mandskab:

“Jeg er meget glad for hvordan klubben fungerer og hvordan vi arbejder hver dag med at forbedre os. Jeg er glad for spillerne. Og vores forstærkninger. Jeg glæder mig. Jeg synes at vi skal købe en spiller mere. Og det har vi også muligheden for. Vi er undersøger markedet og kommer formentlig til at byde på en spiller.”

En spiller, der har været rygtet til Arsenal er Kingsley Coman, der i skrivende stund spiller for Bayern München i den tyske Bundesliga. Ifølge flere medier skulle Arsenal være klar med et bud på den franske fløjspiller, men intet er officielt endnu. Men Coman har selv, i et interview fortalt, at han bliver i Bayern München i den  næste sæson som minimum. Og derfor kan det altså blive svært for Unai Emery og co. at få lokket spilleren til klubben, hvis han ikke vil skifte før om minimum en sæson.