Det er ikke længe, at Unai Emery har været manager i Arsenal. Man må sige, at han ikke holder sig tilbage.
De seneste par dage har der været flere rygter om, at Arsenal og ikke mindst Unai Emery var interesseret i flere store stjerner. Nu er der så kommet endnu en spiller til de rygter.
Denne gang drejer det sig om rivalerne fra Man Utds midtbanespiller Marouane Fellaini, der angiveligt står højt på den nye Arsenal managers ønskeliste.
Den belgiske landsholdsspillers kontrakt med De Røde Djævle løber ud denne juli. Derfor er han ledig på en fri transfer. Flere andre klubber er dog blevet sat i forbindelse med den 30-årige landsholdsspiller. Deriblandt Tottenham fra Premier League og AC Milan fra Serie A så der er altså kamp om hans underskrift.
Er allerede blevet kontaktet
I følge mediet the Times og journalisten Paul Hirst har Arsenal faktisk allerede været i kontrakt med Fellaini. Han hævder, at der er størst chance for at han skifter til Arsenal af hans mange mulige arbejdsgivere. Han slår dog også fast, at der er en god chance for, at fornyer sin kontrakt med Manchester United.
En belgisk journalist Kristof Terreur hævder, at Arsenal er på jagt efter en høj midtbanespiller, og at Fellaini er blevet kontaktet af den engelske London klub.
Eftersom de netop er sluttet som nummer seks i den bedste engelske række, vil de i den grad forbedre sig for at få en bedre sæson efter sommerferien.
Fellaini kom til Everton i 2013 under David Moyes, der tog ham med fra Everton. Siden da har han spillet over 156 kampe for United. Desuden har han lavet 20 mål og 10 assists.
Intet desto mindre er den belgiske spiller, der kun har startet inde fem kampe i denne sæson, blevet kritiseret for hans dårlige præstationer.