Manchester City spillede igår årets sidste hjemmebanekamp mod Arsenal på Etihad Stadium. Manageren Manuel Pellegrini bliver til sommer afløst af Pep Guardiola, og søndagens kamp var derfor hans sidste optræden foran hjemmepublikummet.
Af: Thomas Burchardt
Eftersom Manuel Pellegrini stod i spidsen for hans sidste kamp på Etihad stadium, havde klubben arrangeret en mulighed for at chileneren kunne sige sin afsked til fansene efter kampen. Derfor blev alle på stadion opfordret til at blive siddende efter slutfløjt.
Dette var dog langt fra tilfældet, eftersom kun cirka 1/4 af de 60.000 fans Etihad stadium kan rumme blev siddende efter kampen. Ovenikøbet blev slutfløjtet kvitteret med en buhen ned mod de lyseblå dragter, og det er ikke acceptabelt hvis man spørger en ung Manchester City-supporter:
“Fansenes buhen fik mit blod til at koge derinde, det er skammeligt. Det han har gjort for vores klub er fantastisk.
En Champions League semifinale – se bare hvor vi var for et par år siden.
Det at de buher efter en Champions League semifinale og et Liga Cup-trofæ er jo bare latterligt”
Manchester City-formanden, Khaldoon Al Mubarak roste den afgående manager i et offentligt brev trykt i kampprogrammet for dagens kamp. Hvori han beskrev managerens succes var blevet opnået igennem “angribende og underholdende spil” som hele klubben kunne være stolt af:
Derudover skriver formanden at: “Udover de flotte resultater har han bidraget i alle aspekter af klubbens operationer og han er højt anset af alle som har arbejdet sammen med ham i hans tid i klubben”
Manuel pellegrini og Manchester City møder i Premier League’s sidste runde Swansea på Liberty Stadium, hvor the Citizens skal forsøge at sikre sig en plads i næste års Champions League. Dog kan Manchester United med to sejre i deres resterende kampe spolere chancerne for de lyseblå.