Barcelonas ungdomsakademi udklækker hvert år rigtig mange dygtige fodboldspiller, men det er kun et fåtal af dem, der rent faktisk når igennem nøglehullet og slår igennem på klubbens førstehold på den helt store scene. Du kender nok ikke Sergi Samper. Men han er 22 år og vil slå igennem snarest muligt. 

Af David Paris 

Den nuværede Barcelona-spiller Sergi Samper blev færdig på klubbens ungdomsakademi i sommeren 2013 og skrev på daværende tidspunkt under på professionel kontrakt med den catalanske storklub. I jagten på spilletid på seniorniveau var han i  sidste sæson udlejet til den mindre La Liga-klub Granada, men uden held. Han formåede ikke at bide sig fast i en plads i startopstillingen og vendte derfor denne sommer hjem til Barcelona, hvor han hen over sommeren skal overveje fremtiden.

Hans primære plads er defensiv midtbanespiller, og der råder den nye Barcelona-træner Ernesto Valverde allerede over spillere som Sergio Busquets og Ivan Rakitic. Udmeldingen for Samper selv, er dog at han ikke ønsker den nemme løsning; nemlig at forlade klubben til fordel for mindre klubber. Han vil kæmpe for en plads. Han fortæller følgende til medier 90min.com:

“Ja hvorfor skulle jeg ikke spille næste sæson? Jeg tror ikke, at nogen får noget foræret, men jeg skal arbejde for det i træningssessionerne og de minutter, jeg måske får på banen.”

“Det var rigtigt, at der var tilbud, og spillere som Jordi Mboula og Eric Garcia besluttede at forlade. I min generation var det Hector Bellerin og Jon Toral.

“Det er respektabelt, fordi jeg er sikker på, at tilbudet på et økonomisk niveau og sportsniveau for dem var bedre, men i mit tilfælde var jeg klar over, at jeg for en hver pris vil blive en succes her. Min drøm var og er stadig at være en succes hos Barcelona, så i sidste ende var det mere et spørgsmål om en smagssag.”