Manchester United bekræfter på sin hjemmeside, at Paul Pogba skal til lægetjek i klubben, der har adresse på Old Trafford.

Paul Pogba ses her under en Serie A-kamp mod UC Sampdoria. Nu er franskmanden efter alt at dømme på vej væk. Foto: Getty Images

Paul Pogba ses her under en Serie A-kamp mod UC Sampdoria. Nu er franskmanden efter alt at dømme på vej væk. Foto: Getty Images

Spalter op og ned er blevet skrevet den seneste tid om Paul Pogba, der sandsynligt skal til Manchester United. Rygter har det været i lang tid, men nu er det så godt som officielt, idet The Red Devils skriver, at den franske Juventus-spiller skal til lægetjek i klubben.

I en kort nyhedsspalte på klubbens hjemmeside står der følgende:

“Paul Pogba har fået tilladelse til at foretage et lægetjek i klubben for at skifte fra Juventus til Manchester United.”

Pogba spillede 178 kampe for Juventus, efter han kom til klubben på en fri transfer fra netop Manchester United.

Hvis handelen går igennem kan det meget vel være, at det bliver den største handel i fodboldverdenen nogensinde.

Rygterne har igennem længere tid gået på, at den franske midtbanespiller koster i omegnen af 900 millioner kroner.

Det vil dermed overgå Real Madrids køb af både Gareth Bale og Cristiano Ronaldo, der begge skiftede for en sum for over 700 millioner kroner hver.

Det er samtidig også en pæn profit Juventus laver, når man tænker på, Pogba ankom for små syv millioner danske kroner.