Manchester United har de seneste sæsoner brugt vanvittige summer på adskillige verdensstjerner som et resultat af de udeblevende resultater i både ligaen og i Europa. På trods af, at de altså netop har spillet sig i Europa League finalen. 

AF KRISTIAN PARIS 

Manchester United ser ud til ville overveje en noget atypisk aftale for at sikre sig en af Premier Leagues bedste angribere i denne sæson. Faktisk overvejer de at inkludere klubelegenden Wayne Rooney, der ikke har haft den bedste sæson i år, i en transfer, der skal sende Everton angriberen Romelu Lukaku til Old Trafford. Rooney skal derfor tilbage til sin gamle hjemmebane, Goodison Park.

 (Photo by Alan Martin/Action Plus via Getty Images)

Det sker eftersom United eftersigende ikke er villige til at følge det 900 millioner krav fra
Merseyside klubben op, der i øjeblikket hænger på belgierens hoved. Det bekræfter The Mail. 

Derfor er muligheden med at inkludere den tidligere Everton spiller i handlen dukket op – eftersom Rooney heller ikke har den store fremtid på Old Trafford efter en usandsynlig dårlig sæson. Rooney er ikke længere en del af Mourinhos planer, og englænderen har faktisk kun spillet 22 kampe i ligaen i denne sæson, og scoret fire mål og lavet fem assists.

United har faktisk forhørt sig omkring i verden om Rooney. En spiller som de har vurderet til omkring 160 millioner danske kroner, men Everton har modsat afslået tilbuddet, og det klart, at de ikke er villige til at betale så meget for den 31-årige landsholdsanfører.

Englands all time topscorer tjener i øjeblikket 2,5 millioner kroner om ugen, og selv hvis han tager i mod aftalen med Roanld Koeman og co. for omkring 1 million om ugen, vil han stadig være en af de bedst betalte spillere i klubben.