Man Utd er blevet afsløret som en af de største bejlere til både Alvaro Morata OG Andrea Belotti denne sommer, efter Mourinho endnu en gang ønsker at styrke hans offensive linje. Og det er tydeligvis ikke en enten/eller situationer som man måske første gang troede.
AF KRISTIAN PARIS
Men en artikel fra the Independent har siden erklæret, at United ikke stiller sig tilfreds med Morata, og angiveligt stadig jagter Torinos Andrea Belotti, der i den forgangne sæson nettede imponerende 26 gange i Serie A.
Et båd på 650 millioner kroner for den 23-årige angriber skulle eftersigende ligge på bordet. Det Torino baserede medie, Tuttosport, bekræfter også, at klubbens præsident Urbano Cairo ikke vil acceptere andet end et bud, der matcher spillerens frikøbsklausul på 800 millioner danske kroner.
Uniteds opsigtsvækkende jagt på nye, store angribere kommer i kølvandet på nyheden om, at Mourinho og co. har valgt ikke at forlænge med Zlatan, der scorede 28 mål for klubben i alle turneringer. Svenskeren vil derfor være ledig på transfermarkedet og kan frit hentes på en fri transfer.
Ligeledes er Wayne Rooneys fremtid på Old Trafford også en smule usikker, og den seneste sladder, kæder angriberen væk med et skifte til nyrige Kina, eller en rejse til MLS i Amerika.
Derudover kædes klubben også sammen med defensive forstærkninger i form af deres tidligere spiller Michael Keane fra Burnley, ligesom en aftale med Benficas svensker, Victor Lindelof, synes uundgåelig. En transfer, der vil komme til at koste de røde djævle op mod 350 millioner kroner.