Manchester United har over de seneste sæsoner og transfervinduer handlet for vanvittige beløb og det er som om, at hele holdet bliver skiftet ud efter hver sæson. Enkelte gengangere er der dog i hver sæson. En af dem er den 35-årige engelske landsholdsspiller, der har været i klubben i over et årti. 

AF KRISTIAN PARIS 

Manchester Uniteds veteran og midtbanespiller Michael Carrick har accepteret og skrevet under på en ny et-årig kontraktforlængelse af sin kontrakt med de røde djævle, der løber til sommeren 2018. Det bekræftes via klubbesn officielle hjemmeside.

Carrick, der er 35, kom til Old Trafford i 2006 fra Tottenham og i sin tid i klubben har han vundet fem Premier League titler, en enkel FA Cup, to liga cup trofæer, en VM for klubhold, en Champions League triumf og seks Community Shields. Og aller senest er det blevet til Europa League sejr.

Carrick har gjort så meget for holdet, at han ligesom andre ‘legender’ Rio Ferdinand, Vidic, Wayne Rooney har fået en testimonal kamp til ære for ham og for at hylde ham.

Den spilles om en uge, den fjerde juni.

“Hvilken fantastisk måde at slutte sæsonen af på .Et nyt trofæ til skabet. Jeg er ovenud lykkelig for min rejse med den her klub, og håber at jeg kan blive her i fremtiden. ” 

“Mit fokus er nu på min testimonal kamp næste søndag: det bliver et meget stort øjeblik for min familie og jeg, og det er den perfekte måde at slutte en allerede stor sæson af på. Jeg er meget stolt.” 

FBL-EUR-C3-AJAX-MAN UTD

Mourinho tilføjede dog:

“Jeg har i den grad nydt at arbejde med Michael over de sidste par måneder. Han er en af de mest professionelle jeg har mødt.” 

“Ikke kun er han en god fodboldspiller, han er også fantastisk som person og en stor rollemodel for yngre medlemmer af truppen. ”