Hvis du bare har fulgt en lille smule med her på vores side de sidste to dage, ved du også, at Manchester Citys stjerneangriber Sergio Aguero ar være involveret i et slemt biluheld – nu kommer angriberen selv med en update på, hvor slemt det er. 

AF KRISTIAN PARIS

Manchester Citys angriber har nu beroliget sine fans hele verden over, hvordan det går med ham efter det forfærdelige biluheld han var involveret i i Holland sent torsdag aften.

Den argentinske landsholdsspiller var passager i en taxa, der skulle fragte ham til en koncert med en colombiansk sanger i Amsterdam i Holland. Desværre kørte denne galt og ramte en lygtepæl  vejsiden, hvor forårsagede flere skader på både bil og kroper

Angriberen brækkede et ribben, og det betyder, at han er ude af stand til at spille fodbold de næste to måneder – noget som Man City selv har bekræftet.

 (Photo by James Baylis – AMA/Getty Images)

Aguero har siden uheldet nu selv meldt ud om situationen. Det sker via hans egen officielle Twitter-konto .

– Taxaen som jeg kørte i foretog et forkert sving og kørte ind i en lygtepæl. Det var et hårdt slag og det hele gik så hurtigt, men selerne forhindrede, at jeg blev yderligere skadet, tweetede han.

– Jeg vil meget gerne benytte muligheden for at takke personalet på VU University Medical Amsterdam for deres gode behandling og støtte efter uheldet. Af hjertet tak , I har betydet alt i den her sag.

– Jeg vil også gerne takke alle jer, der har tænkt på mig og min familie i den her tid. Det hjælper mig virkelig med at holde motivationen oppe til at kommet tilbage og spille hurtigst muligt.

– Nu er jeg hjemme i Manchester og er blevet undersøgt af et dygtigt hold af læger. Jeg har brækket et ribben. Det gør ondt, men jeg har det godt. Fuldt fokuseret på at komme tilbage hurtigst muligt. Tak til jer alle!, sluttede argentineren sin opdatering.