Af David Paris
Senest blev den portugisiske træner og resten af United-manskabet slået af bysbørnene fra Manchester City med 2-1 i Premier League. Kampen blev spillet i søndags og med sejren har Pep Guardiola og City-holdet nu bragt sig foran med hele 11 points, her halvvejs inde i sæsonene.
Flere gange har Mourinho, der blandt andet tidligere har været træner for Chelsea og Real Madrid, været beskyldt for at spille defensiv fodbold, når han mødte nogle af topseksholdene. Endnu en gang er han blevet kritiseret for netop det i kampen mod Manchester City. Og kritikken kommer fra den mand, Mourinho selv afløste som træner i United i 2016, nemlig Luis van Gaal.
Den hollandske træner siger følgende: “Hvis du spørger mig om, hvordan United klarede sig under mig, så vil jeg siger, at det var et godt år, taget de omstændigheder vi spillede under, i betragtning. Vi spillede fodbold, der var ok. Den var måske kedelig og derfor blev den heller ikke værdsat i England.”
“Og nu, hvis man kigger på Uniteds spil, må konklusionen være, at Mourinho ikke er blevet kritiseret nok for sin kedelige spillestil. Det er vel lige så slemt som, da jeg stod i spidsen for klubben.”
Hvad mener du? Synes du også, at Mourinho spiller lige så kedelig fodbold som van Gaal gjorde? giv din mening til kende i kommentarfeltet.