Uniteds guldfugl vil snart skrive under på en ny gigant-kontrakt. Det skriver Mirror.

Af Anders Lang Jensen

SUNDERLAND, ENGLAND - MAY 27:  Marcus Rashford of England celebrates scoring the opening goal during the International Friendly match between England and Australia at Stadium of Light on May 27, 2016 in Sunderland, England.  (Photo by Nigel Roddis - The FA/The FA via Getty Images)

Photo by Nigel Roddis – The FA/The FA via Getty Images

Det har været en fantastisk uge for den unge angriber Marcus Rashford. Den har pyntet godt på en lige så fantastisk sæson.

Sæsonen har ikke bare budt på en debut for Manchester United i en alder på blot 18 år. Han scorede mod Arsenal i hans første kamp og derefter mod Manchester City.

Så fik han også debut for det engelske landshold mod Australien, hvor han selvfølgelig da også lige fik banket en basse i netmaskerne. Bare 135 sekunder inde i kampen.

Alt dette har skabt interesse for de absolut største klubber rundt om i den store fodboldverden. Men United vil forgylde den unge teenager med en ny kontrakt for at holde på Rashford.

Og ifølge Mirror tjener han nu kun 15 tusind kroner om ugen. Dog med en bonus på 50 tusind kroner for hver kamp han spiller. Denne løn er United klar til at smide væk og tilbyde angriberen en ny når sommerens EM-slutrunde er ovre.

Det forventes, at Rashford bliver tilbudt en løn på 350 tusind kroner om ugen. Og det er på en meget lang kontrakt.

Rashford har scoret 8 mål i 18 optrædener for de røde djævle.