En ting er sikkert i fodbold. Og det er fansene. Fodbold er et helt vanvittig elsket spil, der har millioner af fans verden over. Fans, der støtter holdet i medgang og modgang; efter sejre og efter nederlag. Sådan er det bare ikke altid… 

AF KRISTIAN PARIS 

Empolis angriber Levan Mchedlidze er blevet angrebet i en meget episode. Underligt nok kom angrebet fra klubbens egne fans på parkeringspladsen for Stadio Carlo Castellani. Hændelsen fandt sted efter klubben søndag eftermiddag tabte med hele 3-1 til gæsterne fra Sassuolo. Det bekræfter goal.com via deres online hjemmeside.

Den 27-årige angriber spillede bizart nok ingen rolle i nederlaget, da han i øjeblikket er skadet. Alligevel var det dog ham som fansene valgte at lade deres frustration gå  ud over.
Mchedlidze var angiveligt kørt op på siden af en gruppe fans og var faldet i snak med dem omkring nogle af spillerens holdkammeraters præstationer på det seneste.

Den samtale eskalerede åbenbart rimelig hurtigt.

Empoli FC v FC Torino - Serie A

Nederlaget sender nu Empoli meget tæt på nedrykningspladser og klubben rangerer i øjeblikket kun fire point over stregen. En kedelig skæbne, der kun skaber mere og mere bekymring, eftersom der kun er fire kampe tilbage i ligaen. Hvis Empoli formår at redde sig er det virkelig på et hængende hår.

Under episoden søndag aften blev angriberen angiveligt slået i ansigtet, der påførte ham en skramme. Herefter kom en anden gruppe fans, der formentlig skulle have beskyttet spilleren.

Den georgianske angriber har scoret seks mål i 15 ligakampe for de blå italienere i denne sæson i alle turneringer. En udmærket præstation fra en angriber der spiller på det mindst scorende hold i Italiens bedste række.

Bologna gæster Empoli i klubbens næste kamp, før der venter en udebane kamp mod Cagliari. Slutteligt møder de Crotone, der ligeledes har haft en uacceptabel sæson.