Dette er en helt vanvittig historie om en lovende fodboldspiller, der blev dømt for at planlægge mordet og parteringen af hans kæreste og kidnapningen af deres fælles søn.

AF KRISTIAN PARIS 

Det hele begyndte i 2010, da det kom frem i offentligheden, at den dengang 26-årige brasilianske målmand Bruno Fernandes das Dores de Souza, bedre kendt som Bruno, blev dømt for at have planlagt mordet på sin daværende kæreste, for derfor at fodre rottweilere med hendes døde lemmer.

Beviserne var overbevisende og brasilianeren, der dengang havde en lovende karriere i brasilianske Flamengo, blev idømt 22-års fængsel.

Målmanden erkendte sig delvist skyldig, idet han gjorde det klart, at han var klar over, at hans kæreste var blevet myrdet og fodret til hundene, men at det ikke var ham, der havde bestilt mordet.

Det var naturligvis en sag, der rystede hele verdenen såvel som fodboldinteresserede. Sværest var det måske nok for hjemlandet Brasilien, eftersom Bruno virkelig var en med stort potentiale. Han blev sågar rygtet til Barcelona på et tidspunkt, og han var også med i Brasiliens VM-trup.

Nu er han så, efter kun syv år og syv måneders fængsel, blevet løsladt i sidste måned. Han har fået det såkaldte ‘habeas corpus‘, hvor Brunos dom blev taget til revurdering af en domstol, hvilket har ført til hans løsladelse.

Nu kommer så det mest kontroversielle ved det hele; Bruno har, ifølge hans agent  Lucio Veloso Coutinho og goal.com, tilbud fra flere klubber.

“Bruno er stadig igang med at kigge på tilbud. Allerede ca. ti klubber har vist interesse i ham.
Vi kan desværre ikke oplyse dem alle sammen pågrund af kontraktstridige betingselser.” 

“Om ikke mindre end ti dage vil vi afsløre hans nye klub.” , fortalt hans agent til goal.com.

En klub der eftesigende er interesseret er Bangu Atletico Clube, der i øjeblikket ligger nummer 21 Campeonato Brasileiro Série A.