Manchester United har netop kåret månedens spiller internt. August måneds spiller kommer som en meget stor overraskelse. Læs om det her nedenfor.
Manchester klubben har valgt at vælge venstre backen Luke Shaw som månedens spiller i August i klubben. Han bliver dermed anerkendt for sin fine start på sæsonen – på trods af mandskabets præstationer.
Den 23-årige englænder har været en god spiller for United i denne sæson indtil videre. Han har spillet alle kampe for klubben i denne sæson. Derudover har han også formået at score hans første senior mål for klubben. Det skete i kampen mod Leicester i åbningskampen.
Shaw havde det ellers ret svært i begyndelsen af sin United karriere. Han kom til klubben i sommeren 2014 fra Southampton, som den dyreste teenager nogensinde – omkring 300 millioner kroner.
Han spillede ikke meget i den første sæson og brækkede også benet. Da Mourinho tog over var han heller ikke hans yndling, og faktisk kritiserede United manageren ham offentligt i pressen for at være for fed og for lad.
Håber på fortsætte sin form
Derfor er det usædvanligt overraskende, at det netop er ham, der bliver månedens spiller i den første måned af sæsonen.
Hans præstationer for United er heller ikke gået ubemærket hen af Englands landstræner Gareth Southgate. Han har nemlig indkaldt ham til landskampene mod Spanien og Schweiz i den kommende uge.
Faktisk har han ikke spillet på A-landsholdet siden marts 2017, hvor han optrådte mod Tyskland.
Hvis Shaw får lov til at spille for England i de to kommende kampe, så kommer han til at tilføje flere kampe, til de syv han allerede har på CV’et. Han fik debut i 2014 og var med til VM i Brasilien, da han var bare 18 år gammel.
Shaw håber på at kunne fortsætte sin gode form for United i fremtiden. De tager til Watford den 15. september.