Juventus’ midtbanespiller Federico Bernardeschi har afsløret, at han har været usædvanligt tæt på at stoppe karrieren da han var helt ung. Læs med her for at få hele historien.
Den italienske landsholdsspiller kom til Juventus sidste sommer. Før da havde han imponeret hele Serie A hos konkurrenterne fra Fiorentina. Han er specielt kendt for sin evne til at spille flere pladser, sin gode teknik og hans arbejdsomhed.
Juventus hentede ham i 2017 for omkring 300 millioner kroner. Siden da har han vundet sin første Serie A titel – det var Juventus’ syvende i træk.
“Da jeg var omkring 16 år gammel og tæt på at få min senior debut med Fiorentina, da spillede jeg noget af det bedste fodbold i mit liv. Men under et rutinetjek hos lægen fandt de noget øv hos mig. ” fortalte italieneren.
Bernardeschi nu rask
“Få dage senere tog jeg til en læge med min mor. De lavede nogle tests og røntgen. Federico, du har et forstørret hjerte, fortalte lægen mig. Det er meget muligt, at du aldrig kommer til at spille fodbold igen. ” fortæller spilleren til avisen Players Tribune.
“Det var en forfærdelig dag. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre. Det var de sværeste seks måneder i mit liv, for de holdt øje med mig konstant og tog utallige prøver hele tiden. Men med medicin og en omlagt kost og med hjælp fra venner og familie, kom jeg over det.”
Bernardeschi og resten af holdet tager senere i dag mod Chievo. Og faktisk er det med både Bernardeschi og C. Ronaldo holdet. Portugiseren har ellers været omtalt en del i medierne, fordi han er anklaget for skattesvindel af de spanske myndigheder.
Det betyder, at han skal til Madrid tirsdag for at møde op i retten. Hvordan han klarer sig ud af den, må tiden vise…