Ungdommen bliver mere og mere værd i moderne fodbold. Samtlige store klubber i Europa lægger ikke skjul på, at de sæson efter sæson investerer milliarder er penge i ungdommen: nye spillere og bedre faciliteter. 

AF KRISTIAN PARIS 

IFØLGE goal.com har Chelsea allerede nu sikret sig den helt unge fremtid, eftersom det er kommet frem, at den kun 15-årige Billy Gilmour fra Rangers har skrevet kontrakt med den blå del af London klubben for omkring 5 millioner danske kroner.

Det unge talent er eftersigende blevet jagtet af adskillige engelske klubber i længere tid, men har altså nu slået fast, at han har valgt Contes næsten Premier League vindende mandskab.

Rangers manager Pedro Caixinha var desperat efter at beholde teenageren, da han tillod det unge wonderkid at spille med klubbens u20 mandskab som blot 15-årig. Derudover træner han også med førsteholdet, men efterspørgsel har altså været for meget for den unge spiller.

“Vi kan bekræfte, at en aftale mellem vores u16 spiller Billy Gilmour og Chelsea er blevet nået, og spilleren skifter til sommer. ” 

“Klubben havde helt sikkert set, at Billy blev nogle år endnu, men da han gjorde det klart, at han ønskede et skifte til Premier League, var det vigtigt for ham, at vi fik det maksimale ud af spilleren med hensyn til penge. ” 

“Transferen gør, at klubben har et større råderum på transfermarkedet end klubben har haft tidligere.” 

 

Celtic v Rangers - Scottish FA Youth Cup Final

Gilmour ser nok ikke ud til at få Premier League førsteholds fodbold, når han ankommer til London til sommer, men spilleren bliver nok nødt til at gøre sig gældende på diverse ungdomshold i Chelsea. Eller også bliver han sendt ud på lån til diverse klubber inden han kommer til at spille for førsteholdet i Chelsea.