Af Anders Lang Jensen

I aften spiller vores danske angriber Nicklas Bendtner Champions League-kvalifikation mod det irske mandskab Dundalk for sin norske mesterklub Rosenborg. Og her har internettet nu gjort en sjovt fund forud for den vigtige europæiske kamp.

Photo by Lars Ronbog / FrontZoneSport via Getty Images

En analyse af bl.a. den danske superangriber, med tilnavnet ”Lord Bendtner”, er nemlig dukket op på det store internet, efter at den irske klub har mistet deres analyser af Rosenborg forud for aftenens kamp.

Men faktisk allerede inden kampen ved danske Bendtner, hvad modstanderen forventer sig af den danske spydspids, og hvordan arbejdsindsatsen er hos den tårnhøje tidligere Arsenal-angriber.

Det norske medie vg.no melder, at rapporten er udarbejdet af en scout, der arbejder for Dundalk, og at denne scout har analyseret bl.a. danske Bendtner. Videre skriver mediet, at rapporten er tabt på gaden, og derefter er blevet lækket på det sociale medie Twitter.

Udover danske Bendtner er Rosenborg-keeperen André Hansens analyse også blevet fundet. Den irske storklub Dundalk bekræfter overfor vg.no, at rapporten er ægte, og at klubben har mistet papirerne på forunderlig vis.

Photo by Lars Ronbog / FrontZoneSport via Getty Images

Der er beskrevet både styrker og svagheder for Bendtner, men selve ordene er ikke overraskende for danske fodboldfans, der har kendskab til den fysiske frontmand. Men scouten fra Irland har ramt rimeligt plet i guldkornene, der gemmer sig i analysen.

Kampen spilles i aften i Irland, hvorefter returopgøret finder om om en uge i Rosenborg næste onsdag.