Avisen The Sun skriver nemlig, at Pablo Osvaldo er færdig i klubben efter at ryge en cigaret i omklædningsrummet.
Af Anders Lang Jensen
Den tidligere Southampton-angriber har altid været lidt af en badboy, og det er da også i den grad blevet bekræftet efter denne skøre situation.
Osvaldo kom om at toppes med Boca Juniors-træneren Guillermo Barros, efter at angriberen stormede ned i omklædningen efter deres seneste kamp i stedet for at takke fansene rundt på stadion lige som alle hans holdkammerater gjorde.
De kom op at skændes voldsomt, og i det råbte den argentinsk-fødte italiener mindre venlige gloser efter træneren Barros.
Den 30-årige er nu blevet fortalt, at han aldrig kommer til at spille for Boca igen. Angriberen blev solgt i 2013 til den engelske klub Southampton for £14m. Men på den engelske sydkyst havde han også store problemer med at indordne sig under reglerne.
I tiden hos Southampton fik han en karantæne på 3 spilledage, efter han var oppe i en fight med nogle Newcastle-spillere. Og blot 3 uger efter var han i slåskamp med Jose Fonte, og så fik han en karantæne igen. I Premier League-klubben sendte man angriberen af sted på leje til Inter. Men det blev annulleret efter et stykke tid, da Osvaldo var oppe at slås med angriberen Mauro Icardi.