VAR . Video Assistant Referee. Det er navnet på det nye dommer- system, der er indført under sommerens VM-slutrunde i Rusland. Det har den opgave, at systemet skal forsøge at hjælpe dommeren i svære – og kampafgørende situationer. Det fungerer sådan, at hvis dommeren på banen er tvivl om en tackling i feltet fx skal give straffespark eller om der film, så kan han se den i langsom gengivelse uden for banen – og herefter træffe sin beslutning.

VAR er en meget omdiskuteret måde at hjælpe dommeren på. Man tager nemlig det menneskelige aspekt af en fodboldkamp væk – fejlene. Dommere kan også lave fejl og er per definition kampafgørende. Ved at alting kan ses og afgøres på en langsom gengivelse tager man også flowet ud  af spillet. Dette kom til udtryk i VM-gruppespilskampen lørdag mellem Frankrig og Australien. Det skriver det engelske medie Goal.com.

Griezmann modtager bolden i feltet og bliver takclet af Australiens Ridson. Om der er straffe er svært at se. Men gudskelov så stod VAR klar i kulissen til at hjælpe dommer Andres Cunha. Han ser den og dømmer straffe til Frankrig. Griezmann omsætter den selv til mål. 1-0 til Frankrig takket være VAR .

Er VAR den rigtige udvikling i moderne fodbold?

Det er første gang ved slutrunden, at VAR bliver brugt. Dermed er straffesparket til Griezmann historisk og spørgsmålet er så om det er den rigtige vej historien er på vej.

VAR er god til at gøre fodboldspillet mere fair. Den kan også hjælpe, når dommeren fx er i tvivl om der skal gives gult eller rødt kort – eller om der skal gives et kort i en tackling overhovedet. Mål der er lige på grænsen til at være off side kan man også se på den lille skærm. På den måde hjælper systemet til at minimere fejlene og gør dermed kampen mere retfærdige og fair. Men er det pointen her?

Fodbold spilles af mennesker og de laver fejl, så hvorfor må der ikke være fejl – selvom det kan afgøre en nations skæbne til et VM? Lad os høre din mening i kommentarfeltet herunder eller på Facebook.