Det er sket meget de sidste dage, hvor den jamaicanske super sprinter Usain Bolt åbenbart er kommet meget i medierne efter han er begyndt at træne med i den tyske klub, Borussia Dortmund. 

AF KRISTIAN PARIS

De mange spekulationer har gået på om tyskerne måske ender med at tilbyde den lynhurtige jamaicaner en kontrakt, for at han så skal spille for klubben i den bedste tyske række, men ingen ved det endnu.

Klubbens manager, Peter Stöger, har seneste insisteret på, at den 31-årige hurtigløber bestemt har meget at arbejde med i fremtiden, hvis han ønsker at være en professionel fodboldspiller.

Den olympiske guldvinder af hele otte gange har trænet sammen med superstjerner som Mario Götze og Julian Weigl så sent som i går, da Bolt er begyndt at få den første smag af at være professionel fodboldspiller – en drøm som sprinteren længe har haft indrømmer han.

 

Nu er Bolt til og med også begyndt at lære det tyske sprog, som skal hjælpe ham med at præstere endnu bedre på fodboldbanen og måske opnå den ønskede succes.

Det ses i en meget sjov video som Dortmund har lagt op på deres facebook side. Han har nemlig lært, hvad BVB står for på tysk.

“Jeg vil helt klart mene, at han har et talent, men hvis han ønsker at spille på et højere niveau har han bestemt en masse arbejde at lave. Det hele handler om at have det sjovt og så længe han har det sjovt. “

“Fysikken som man har brug for at gøre sig til i denne sport er meget anderledes fra andre sportsgrene. Det er nok det han har allermest brug for at arbejde på,” fortæller Stöger til goal.com.

Den 31-årige sprinter har nok ikke store chancer for at skrive under på en professionel kontrakt, men Bolt har i hvert fald fået opfyldt sin drøm om at komme til at spille sammen med nogle af Europas bedste spillere.